Metakognitiv terapi som fundament

Når jeg coacher teenagere, gør jeg det ud fra en metakognitiv tilgang.  

Metakognitiv coaching tager udgangspunkt i teorien bag metakognitiv terapi, som er en relativ ny forskningsbaseret, psykologisk behandlingsmetode, der har vundet stor indpas blandt psykologer og terapeuter igennem de seneste år.
Flere studier har vist at metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsmetode til psykisk lidelse, og Sundhedsmyndighederne i bl.a. Norge og England anbefaler metakognitiv terapi til angst og depression.

Metakognitiv terapi er udviklet af psykolog og professor Adrian Wells fra Manchester Universitet i England i 1990’erne. Metoden er baseret på omfattende evidens, og bygger på forskning om, hvorfor nogle mennesker udvikler psykisk sygdom- og andre ikke. Igennem sin forskning fandt Adrian Wells frem til, at det ikke er tankernes indhold, der fører til psykisk lidelse- men derimod vores håndtering af tanker.

I følge Wells er vores sind selvhelende på samme måde som vores krop er. Når vi skærer os i hånden med en kniv, begynder det at bløde og gøre ondt. Hvis vi sætter et plaster på såret, og lader det være- så vil såret hele sig af sig selv over tid. Hvis vi derimod hele tiden tager plasteret af for at kradse i såret, så risikerer vi at såret bliver værre og mere smertefuldt- og under alle omstændigheder vil det gå længere tid inden såret er helet op. På samme måde kan vi selv være med til at forlænge den psykiske smerten, hvis vi bruger uhensigtsmæssig lang tid og mange ressourcer på at gruble eller bekymre os, når vi oplever svære ting i vores liv.

I metakognitiv terapi er der fokus på, at lære at 'kradse mindre' i de svære tanker og følelser. Metakognitiv terapi anses derfor også som en skånsom terapiform, fordi der ikke er fokus på at 'rive op i gamle sår' for at bearbejde og omstrukturere tanker.

Ifølge den metakognitive tilgang, så er alle tanker som udgangspunkt neutrale - tanker er bare tanker. 
Vi har dog en tendens til at tillægge vores tanker forskellig værdi - vi tolker nogle tanker som positive og andre som negative.
Jeg hører mange teenagere fortælle, at de har enormt mange negative tanker. Det kan være negative tanker om deres udseende, om hvad andre tænker om dem, eller om hvorvidt de er gode nok. Tanker som vi alle nok kan nikke genkendende til.
Ifølge Adrian Wells er det dog ikke dét, at vi har negative tanker, der er problemet- for det har alle. Det der er problemet er, hvor meget tid og hvor mange mentale ressourcer vi bruger på at håndtere de negative tanker.

Forskningen mener at mennesker i gennemsnit har ca. 60.000 tanker hver dag. De fleste af de tanker kommer og går helt automatisk, uden at vi tænker over det.
Kan du huske ALLE dine .60.000 tanker fra i går? Du kan sikkert huske nogle- dem du synes er vigtige- men ikke ALLE dine tanker. Det er helt naturligt, for tanker er i sin natur flygtige, hvis vi ikke gør noget ved dem.

De tanker du husker, kan du huske af en årsag. Det skyldes sandsynligvis, at du tillægger dem en særlig værdi, og derfor har givet dem mere opmærksomhed end alle de andre tanker. Tanker fungerer nemlig på samme måde som planter. Hvis du giver dem opmærksomhed og pleje, så slår de rod og vokser sig store- og måske forplanter de sig, så der kommer endnu flere.
Hvis du derimod stopper med at give dine planter vand og gødning, så vil de efter nogle tid aftage i styrke og visne.

Helt forenklet kan man sige, at målet med metakognitiv coaching er, at lære at lade tankerne være og gøre mindre ved dem.

Ud fra den metakognitive tilgang er det ikke afgørende hvad du tænker- men hvordan du tænker.
Tankernes indhold er med andre ord ikke relevant

Den unge vil derfor opleve, at der som udgangspunkt ikke er fokus på tankernes indhold i coachingsessionerne- men derimod på den unges tankeprocesser- altså hvad den unge gør med sine tanker.

I løbet af coachingforløbet vil den unge få indsigt i, hvordan tankehåndtering påvirker psykiske trivsel.
Teenageren vil få redskaberne til at gøre mindre med sine tanker, og derigennem opnå en følelse af større kontrol over sin tænkning.
Samlet set vil det give teenageren et større mentalt overskud, fordi han ikke længere behøver at give alle sine tanker opmærksomhed- men nu selv vælger, hvornår og i hvilket omfang han vil bruge tid på dem.