Overvældet af Tanker? Metakognitiv coaching kan gøre en forskel

Overvældet af Tanker? Metakognitiv coaching kan gøre en forskel

Som sygeplejerske og sundhedsplejerske igennem 15 år har jeg oplevet et tiltagende behov for indsatser, der har fokus på at styrke børn og unge mentale sundhed - inden det udvikler sig til reel psykisk lidelse.

Min erfaring er, at mange unge har svært ved at håndtere deres tanker og følelser. De kommer til at bruge alt for meget tid og energi på at gruble og bekymre sig, hvilket resulterer i, at de føler sig ensomme, stressede, triste eller angste. De begynder at trække sig fra fællesskabet, og det bliver svært for dem at indgå i en almindelig hverdag med familie, skole, venner og fritidsaktiviteter.

Det er på den baggrund, at jeg i 2022 etablerede TeenageTrivsel, der har til huse i Havndal Sundhedshus.

TeenageTrivsel henvender sig til unge i alderen 10-25 år, som har brug for redskaber til at håndtere negative tanker, bekymringer eller generelt overtænkning.

I TeenageTrivsel arbejdes der ud fra principperne i metakognitiv terapi – men med fokus på at styrke den mentale sundhed gennem coaching. Den unge opnår indsigt i de psykologiske mekanismer, der ligger bag psykisk mistrivsel – og får konkrete redskaber til at tage kontrollen tilbage over sine tanker.

Resultatet er, at den unge oplever at stå stærkere i sig selv- og at det gode humør og det mentale overskud vender tilbage

TeenageTrivsel udbyder coaching i Havndal Sundhedshus, online eller hjemme hos den unge selv – og lige nu er der ingen ventetid.

Man kan læse mere om tilbuddet på http://www.teenagetrivsel.dk